Er der bivirkninger ved lægemidlet Wegovy? JA. Alle STEP-studierne målte også bivirkninger, herunder STEP-4 studiet (1), som viser, at de mest hyppigt optrædende bivirkningerne kom fra ‘mave-tarmkanalen’, så som diarre (14,4%), kvalme (14%), forstoppelse (11,6%) og/eller opkast (10,3%)(1). STEP-4 studiet var designet sådan, at alle 803 deltagere startede med det aktive stof, og fulgte dosis-eskaleringstrappen frem til 20. uge, hvorefter 535 foresatte på max dosis (2,4 mg) ugentligt, og 268 foresatte tiden ud på placebo. De rapporterede bivirkninger var signifikant forskellige mellem Wegovy-gruppen og placebo-gruppen. Men, det er værd at notere sig, at placebo-gruppen også rapporterede de samme bivirkninger, men altså i en lavere grad. Se oversigten i skemaet nedenunder

Begivenhed (fra uge 20-68)Wegov-gruppe n=535. Tallet er antal i %Placebo-gruppe n=268 Tallet er antal i %
Enhver bivirkning81,375,0
Udgik pga. bivirkninger2,42,2
Diarre14,47,1
Kvalme14,04,9
Forstoppelse11,66,3
Forkølelse10,814,6
Opkast10,33,0
Hovedpine7,73,7
Influenza7,37,1
Mavesmerter6,53,0
Ledsmerter og stivhed4,75,2

Det vi ser er, at 84 pct. af Wegoby-gruppen oplevede en eller flere bivirkninger undervejs i de 68 uger. Sandsynligvis mere i ‘den første tid’ – snarer end mod ‘forsøgets slutning’, da andre studier viser, at bivirkningerne optræder i forbindelse med optrapning i dosis. Vi ser at for nogle er bivirkningerne så udtalte eller så vedvarende, at 2,4 pct. måtte træde ud af programmet.

Vi ser også, at Wegovy-gruppen havde færre forkølelser end placebo-gruppen, samt at Artralgi (ledsmerter, stivhed og/eller hævelse i et eller flere led) lå lidt lavere sammenlignet med placebo-gruppen. Hvilket giver god mening:

  • Deltagerne i Wegovy-gruppen tabte sig yderligere 10 pct. fra uge 20-68, hvor placebo-gruppen tog 7 pct. på(1). Wegovy-gruppen ‘høstede’ derfor de fordele som ligger i, at reducere vægten. En mindre fedtmasse øger tilgængeligheden af D-vitamin, og D-vitamin er en komponent i immunforsvaret (Link til to Sund-nu.dk artikler Rund og Sund og HER [åbner i nye fanevinduer]). Svær overvægt er i sig selv en risikofaktor for udvikling af slidgigt i knæ, men også i andre ikke vægtbærende led, hvor en teori er, at inflammationsniveauerne stiger med stigende vægt – og ligeledes falder med dalende vægt.

Med i studiets design var, at deltagerne skulle følge dosis trin – og forblive på max-dosis fra uge 20 – uge 68. I ‘den virkelige verden’, både af hensyn til velbefindende og pris kan man derfor se for sig, at nogle af de effektfulde dosis, som 1,0 og 1,7 fastholdes i et længere interval end 4 uger – samt, at for nogle personer vil slutdosis – og senere vedligeholdelsesdosis ligge et trin under max-dosis på de 2,4 mg ugentligt.

Min mening om bivirkningerne

Personligt ser jeg ikke de nævnte bivirkninger som noget problem. Naturligvis er det hverken sjovt at have hovedpine, forstoppelse, kvalme etc., men der er tale om ubehag – og ikke alvorlige eller endog permanente skader på kroppen, som så meget andet medicin kan forårsage. Endvidere, ikke alle oplever alle bivirkninger, samt – at det ikke er hele tiden, at de oplever de nævnte bivirkninger. Det som også er vigtigt at have med i det store billede er, at nogle af forsøgsdeltagerne undervejs i vægttabet (og hvis de fastholder noget eller meget af vægttabet) vil kunne stoppe med andet medicin, som fx blodtryksænkende medicin, medicin mod forhøjet kolesterol, såvel som forebygge andre sygedomme relateret til, især, svær overvægt.

kilder

(1) Rubino D, Abrahamsson N, Davies M, et al. Effect of Continued Weekly Subcutaneous Semaglutide vs Placebo on Weight Loss Maintenance in Adults With Overweight or Obesity: The STEP 4 Randomized Clinical Trial. JAMA. 2021;325(14):1414–1425. doi:10.1001/jama.2021.3224

(2) Sundhed.dk: Slidgigt i knæet

Hele artikelserien

Dette er den syvende artikel om vægttabsmedicinen Wegovy – som blev frigivet på det danske markedet mandag d. 12. december 2022. I ugerne 50 – 52, 2022 kan du læse meget mere om Wegovy her på blokken, inden for overskrifterne:

Foto/grafik header: Udklip fra ‘Wegovy-dosing-and-prescribing-guide’ på Novomedilink.com

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *