Wegovy – sådan virker det i kroppen
Mæthedshormonet GLP-1
Det aktive stof i Wegovy er ‘Semaglutid’ – som er en ‘GLP-1 receptoragonist’. Lige den vending ‘recpetoragonist’ fortæller, at det er et ‘design’, der fuldstændig (efter)ligner kroppens eget naturlige hormon GLP-1. GLP-1 er et af mange hormoner og signalstoffer, som tilsammen regulerer sult, mæthed, kalorieindtag – og dermed kropsvægten. GLP-1 er dog et effektivt og potent hormon – og i forhold til appetitregulering, et mæthedshormon med afgørende betydning.
Ved opstart – og især når Slankekandidaten når ‘steady state’ (efter 4-5 uger) virker Wegovy ved at;
- Dæmpe appetit og sult
- Øge mæthed
De to faktorer tilsammen giver den eventyrlige effekt at det daglige kalorieindtag reduceres med 25 pct. Konkret i et hverdagsperspektiv, betyder det at:
- Mæthed opnås med mindre portioner
- Ingen snacking mellem måltider – for du er faktisk ikke sulten
- Ingen, eller færre tanker og interesse for mad
- En præference mod sund mad. Det lyder lidt ‘langt ude’ – men skyldes, at interesse/trang/craving mod ‘high-fat junkfood’ falder eller endog bortfalder.
Et daglig fald i kalorier på 25 pct. oversættes til et kalorieunderskud på 500 – 800 kalorier per dag (afhængig af vægt, køn, alder osv.), hvilket kaster et konstant vægttab på 0,5 – 0,8 kilo om ugen af sig. Uge efter uge efter uge.
Appetit, sult, ‘manglende mæthed’ og i kombination med det lange tidsperspektiv er vel nok en af de mest udfordrende faktorer ved et længerevarende kalorieunderskud/vægttabsforløb. Et ‘øget og solidt indhold’ af mæthedshormonet GLP -1 i blodet, i vævet og vigtigst af alt, i HYPOTALAMUS – hjernens kontrolcenter for appetitregulering, gør, at det er ‘nemt’, at det er muligt, at man som Slankekandidat føler ro, og uden planer og kvaler, naturligt og ubesværet spiser mindre – og dermed oplever at vægten støt og roligt falder uge for uge.
Foto: Shutterstock
Kilder:
Hussain, S.S., Silva, A., Bloom, S.R. (2014): Control of food Intake and Appetite i Ross, A.C et al: (red) Modern Nutrition in Health and Disease, 11 Edition (2014), p. 594.
Novograd, J, Mullally, J, Frishman, W.H (2022): Semaglutide for Weight Loss – Was It Worth the Weight? i Cardiology in Review, vol 30, p. 324-329
Hele artikelserien
Dette er den anden artikel om vægttabsmedicinen Wegovy – som blev frigivet på det danske markedet mandag d. 12. december 2022. I ugerne 50 – 52, 2022 kan du læse meget mere om Wegovy her på blokken, inden for overskrifterne:
- Wegovy – nu i Danmark
- Wegovy (Semaglutid): Sådan virker det i kroppen
- Hvad kan du forvente (vi taler vægttab)
- Hvad virker det også på – det vil sige, de mange andre sundhedsgevinster
- Det klogeste at gøre – fra start til slut (vi taler resultater, strategier og fuld valuta for pengene)
- Vægtvedligeholdelse – hvordan?
- Det med småt: Bivirkninger
- Hvorfor er Wegovy ikke tilskuds tilskudsberettiget?
- De friske tricks og steder (Du er uden for målgruppen, men vil gerne smide 10 kg!)
One thought on “Wegovy – sådan virker det i kroppen”