Wegovy og alle dens nuværende (og fremtidige) lignende produkter er en gamechanger i langt mere end medicinsk forstand. Med det mener jeg, at Wegovy med 200 km i timen har bevæget sig udenfor laboratoriet, lægens bord og målgruppen – og helt ud ’i samfundet’. Her, efter seks måneder er Wegovy vredet og hvirvlet igennem mediemaskinen og meningsministeriet – og er blevet ’talk of the town’. Helt uden research tør jeg godt postulere, at de sidste lanceringer af blodtryksænkende medicin, antibiotika, kolesterolsænkende medicin og andre farmaceutiske produkter ikke har sat ét så eftertrykkeligt aftryk.

Ændring i patient-læge-dynamikken

Ændringer igennem det seneste halve år – siden lanceringen d. 12. december 2022, er blandt andet en ændring i læge-patient-dynamikken: Normal går patienten til lægen, fortæller om sit problem, hvorefter lægen præsenterer løsningen i form, at lægemiddel på recept. Her er det omvendt, patienten går til lægen og præsenterer Wegovy som løsning på sit problem, hvorefter den gode praktiserende fortæller om Wegovy og set-uppet for forløbet. Det er altså borgerne/patienterne der driver efterspørgslen på lægemidlet – og ikke den anden vej rund.

Ændring i forståelsen af Sundhedsvæsenet

Ud over denne ændring kaster Wegovy også et klart nyt og klart lys på Sundhedsvæsenets gate-keepere: de praktiserende læger.

Mange praktiserende læger har sat tilgang af vægttabspatienter på pause i 3 – 4 måneder. Det som ser ud til at være kernebegrundelsen er at de praktiserende læger ikke har tid til ’de syge patienter’, som fx kunne være diabetes- og hjertepatienter, der går til kontrol med fastlagte intervaller – eller akut opstået sygdom eller symptomer, som fordrer en vis hurtig ’ekspedition’ etc.(1).

Dette argument er til at forstå – og uantasteligt, men ’det fortæller’ samtidig en historie om, at Sundhedsvæsenet er til ’de syge’. Der er ikke tid eller plads til ’de raske’. Underforstået ’de tykke raske’, som lige nu ikke har andre diagnosticerede sygdomme eller symptomer som følge af deres vægt/BMI.

Hvad blev der af forebyggelsen?

Okay. Går vi videre ned ad den vej – så har de praktiserende læger ikke tid til patienter der faktisk går forebyggelsens vej, og dukker op i lægekonsultationen før problemer med forhøjet blodtryk, forhøjet blodsukker, forhøjet kolesterolværdier, søvnapnø etc. opstår. Og her er det vigtigt at forstå, at ’sundhedsfremme og forebyggelse’ er den underliggende værdi, sandhed og norm, som er kommunikeret til hele befolkningen de sidste godt og vel 40 år. Der ligger meget i den værdi, men en komponent som ’vi alle køber ind på’ er vægt oversat til BMI begrebet. Det vil sige ’normalvægt’ (BMI 18-24,9), ’overvægt’ (BMI 25-29,9) og ’svær overvægt’ (BMI 30+). Sidstnævnte er lige præcis er den indikation der skal være opfyldt, for at være kandidat til Wegovy. Og ‘vægt’ som en faktor der relaterer sig til ‘sundhed’.

Et andet skisma er sundhedsvæsenets konstruktion. Det er skattefinansieret. Det er lige for alle. Wegovy er receptpligtig – det vil sige, der er kun en vej for borgeren/patienten, og det er via den praktiserende læge. Hvor flere altså i disse dage, sætter deres (nye) Wegovy-patienter på pause.

Er de praktiserende læger problemet? Det siger jeg ikke. Men, det er et interessant perspektiv – synes jeg. De praktiserende læger er flettet ind i den konstruktion som er det danske Sundhedsvæsen – men ligeledes er de borgere/patienter, der ønsker Wegovy som hjælp til et vægttab.

Kilde:
(1) Politikken 28. maj 2023: Slankemedicinen Wegovy har medført et enormt patientpres, større end da Viagra kom
FOTO: Shutterstock

Wegovy – runde 2

📍Denne artikel er en del af ‘WEGOVY – runde 2’, som ser tilbage på de 6-7 måneder siden lanceringen i december 2022, og zoomer ind på brugererfaringer og 100 ændringer og tendenser ingen havde forudset – med et samfundsanalytisk perspektiv📍

Wegovy – runde 1, som har den naturvidenskabelige tilgang kan du læse her:

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *