Julekalender – låge # 5 Flere kalorier og vitaminer til din hjerne. Hvis du er nørd ;-)
Fornemmelse for smag
Fornemmelse for smag er en vild bog. Her får du et helt nyt ordforråd – for alt det du ved intuitivt.
Du får en god start med velkendte ord; smag og smagsoplevelser, så går det lidt vildere for sig, når vi går videre til snerping, smagens mekanik, struktur og tekstur. På et tidspunkt hvor du har styr på emulsioner, neurogastronomi, sprøde skind, luftig, blød, hård, molekylære forklaringer på den kiksede samt perfekte is – trykkes speederen i bund, og temaerne hvirvles i sociologiske og pædagogiske vendinger & retninger med gennemgang af Nydelse og Hedonisme, Madmod og Smagsmod.
Det støver aldrig. Det er helt tiden spændende. Og undervejs krydres videnskaben med opskrifter. Lige fra brunkager, møre bøffer, fermenteret smør til kandiserede tang. Vi runder også Japan og dehydrerede vandmænd
Indrømmet, det er bogen til madnørder.
Men, altså professor Ole G. Mouritzen og kok Klavs Styrbæk er så vidende og passionerede – og virkelig dygtige til at få formidlet alt den viden.
Ingen løse ender eller noget der flagrer. Du finder ikke et ord om sundhed, vitaminer, kalorier, raw-food, palæo, LCHF – eller ‘luftige anprisninger’ om kokosolie, knækkede hørfrø eller hvad man nu kan støde på. Hvilket også er ganske forfriskende.
Alletiders gave – til dig selv i år. Eller hvis du kender en sød nørd 🙂
TRYK LIGE HER – og du stryger ind på en lille smagsprøve på bogen; 30 sider i Issue.com (Nyt vindue)
Alle foto er fra bogen
Julekalenderen; hver dag frem til jul får du små tips & tricks til at holde dig sund, stærk og veltilpas gennem hele december. Det skal være nemt og dejligt – ikke svære nye ‘regler’ og opskrifter, men noget der lige kan fifles ind – og gøre godt.
Se kalenderlåge #1 HER Se kalenderlåge # 2 HER Se kalenderlåge # 3 HER Se kalenderlåge # 4 HER