Et par ekstra daglige portioner af frugt og grønt giver dig en signifikant mere gylden hudtone.

Af omgivelserne – herunder det modsatte køn – opfattes det som både tiltrækkende og sundt.

Det skyldes, især grøntsagernes indhold af betacaroten og lycopen. Det er planternes eget immunforsvar, de bidrager med grøntsagernes farve – og ud over virke i det skjulet i kroppen, så indlejeres carotenerne i  hudens lag = mere gul og gylden hundtone.

  • Og, som sagt, det er et par ekstra portioner dagligt der gør forskellen

En super smart måde, at få mere grønt ind – uden for meget besvær, er ved juicing. Det kunne være denne opskrift, som er rig på betacaroten og lycopen – 500 mg C-vitamin. C-vitamin indgår i hudens collagenproduktion, så du få ekstra ‘fasthed’ med oven i købet.

Så skal der juices:

  • 1 stor gulerod eller to små – de skrælles
  • 1 rød peber – befriet for frøstolen
  • 1 hel agurk – frisker og læsker uden kalorier
  • Evt. et stk. ingefær – giver et godt bid
  • 1 tsk. koldpresset olie, fx mandelolie eller hasselnødolie – sikrer optagelsen af beta-caroten og lycopen

Det hele køres igennem din juicer.

Portionen giver 3½ dl.

Lav gerne til 2 dage ad gangen. Og opbevar på køl.

Effekten, ja, den starter jo med det samme. Studiet som blev bragt i Plos One – se det HER fulgte 35 unge forsøgspersoner i 6 uger. Efter 3 uger var der en signifikant forskel at spore. Forskellen udviklede sig yderligere frem til forsøgets afslutning.

Grøntsager rig på Beta-caroten: gulerødder, græskar, persille, grønkål, spinat, sød kartoffel, chili, brøndkarse, koriander og forårsløg

Grøntsager og frugter rig på Lycopen: tomater, vandmelon, papaya, rød peberfrugt, mango og rødkål

Du finder beta-caroten og lycopen i langt flere end de nævnte grøntsager og frugter. Disse er højdespringerne. Bemærk, at det også handler om mængder. Der er mere beta-caroten i persille frem for en sød kartoffel, men, det er nemmere at spise 120 g sød kartoffel end 120 g persille.

Forskerne i den omtalte undersøgelse gik efter carotenerne – men kunne konstatere, at grøntsager med beta-carotener havde en større synlig effekt end alfa-carotenerne. Det ser du i grafen herunder:

Sund = attraktiv – hvordan forklares det?

Det er en af teorierne ved evolution, at jo sundere du ser ud, desto større er chancen for, at du har gode gener = et sundt afkom.

Julekalenderen; hver dag frem til jul får du små tips & tricks til at holde dig sund, stærk og veltilpas gennem hele december. Det skal være nemt og dejligt – ikke svære nye ‘regler’ og opskrifter, men noget der lige kan fifles ind – og gøre godt.

Se kalenderlåge #1 HER

Mere inspiration til Juicing

Se meget mere om Juice i dokumentarprogrammet Fat, Sick and Nearly Dead, med skønne Joe fra Australien, som kurerede sig selv for autoimmune sygdomme og et hav af skavanker. På Netflix under dokumentarprogrammer. Eller gratis – men uden undertekster på Youtube – tryk HER

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *