Kosttilskud er en omdiskuteret emne – nytter det? Gavner det? Eller er det spild af penge? Forskere og Sundhedsstyrelsen hævder ‘at få har brug for det’. Og, så kan man som sundhedsinteresseret selv regne ud, om man er blandt ‘de få’ – eller ‘blandt de mange’.

Er du rask, normalvægtig og spiser du varieret og tilstrækkeligt, får du dækket dit behov for vitaminer, mineraler og antioxidanter gennem kosten. Og, endda i den bedste og mest ‘naturlige indpakning’, nemlig naturlige fødevarer. Men, ikke alle kan sige et rungende ja til alle dele – og her kan der være et eller flere kosttilskud som kunne være værd at tage dagligt.

Denne korte guide giver generel information om nogle af de individuelle forhold, der taler for anvendelsen af kosttilskud. Guiden kan ikke erstatte en individuel rådgivning

De situationer, hvor et tilskud kan være på sin plads hos en person:

  • Kosten indeholder for få næringsstoffer i forhold til anbefalet indtag. Et godt eksempel er D-vitamin i vinterhalvåret. Er man ikke den store fiskespiser, er det ganske enkelt umuligt, at ramme den daglige anbefaling. Læs mere om D-vitamin HER
  • Veganere og ‘raw-food’ tilhængere kommer ikke i nærheden af tilstrækkeligt B12-vitamin dækning. Eller mineralet zink.
  • Overfølsomhed og allergi. Er der mange fødevarer som du må undgå, kan det blive svært at nå fuld dækning på samtlige vitaminer og mineraler (multivitamin- og mineraltilskud)
  • Kræsenhed (multivitamin- og mineraltilskud)
  • Spiseforstyrrelser (multivitamin- og mineraltilskud)
  • Under et vægttab (multivitamin- og mineraltilskud)
  • Ved et BMI på 30 – eller derover, øget behov for B9, B12 og D-vitamin, se denne artikel
  • Målrettet træningsforløb, fx træning til halvmaraton, maraton, ultraløb, fitness og crossfitness – af hensyn til restituering
  • Personen der har ‘udviklet’ mangel på et næringsstof, og hvor det vil tage for lang tid eller være helt umuligt at genoprette balancen med kostændringer uden tilskud. Eksempelvis: D-vitamin, B12-vitamin og Jern (dårlig ernæring, eller visse diagnoser)

Personen har et sygdom, der øger behovet for næringsstoffer, eller hvor et højere indtag kan have en terapeutisk virkning på sygdommen og symptomerne:

  • Gigt
  • Forhøjet blodtryk
  • Migræne (magnesium – blandt andet)
  • Kronisk stress
  • Hyppige infektioner
  • Funktionelle lidelser, fx kronisk træthed, smerter eller koncentrationsproblemer
  • Akne (kronisk hudsygdom, som godt nok ikke er lige så alvorlig som de andre nævnte diagnoser, men……….)

Hvilke tilskud – samt dosis ved den sidstnævnte gruppe, bør man gå særdeles forsigtig til værks – og helst konsultere en behandler/rådgiver med en ernæringsfaglig baggrund. Dette, da der oftest skal flere produkter i spil eller ved terapeutiske høje doser. Samtidig kan det være fordelagtig – eller nødvendigt, at følge et sæt veldefinerede kostretningslinjer for en kortere eller længere periode.

EU’s definition af kosttilskud: Kosttilskud er defineret som tilskud, der ’har til formål at supplere en normal kost’, og som er ’koncentrerede kilder til næringsstoffer eller andre stoffer med ernæringsmæssig eller fysiologisk virkning’.

Selv tager jeg en målrettet ‘cocktail’ dagligt:

  • Hud: Collagen og zink
  • Knæ: Glukosamin
  • Antiinflammation: fiskeolie
  • Immunforsvar: D-vitamin (oktober – april)
  • All round sundhed og ‘forsikring’: multivitamin- og mineraltilskud.

Tager du mere end 2 – 3 tilskud, kan det betale sig, at ‘preppe’ fx til en måned ad gangen. Du har dermed dine kosttilskud lige ved hånden, og ‘læse-og-tælle-arbejdet’ er gjort. På de travle morgner kan en af de små poser ryge i tasken på vej ud af døren.

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *