Det her er en af de retter – hvor jeg tænker; ‘slankekur – hvad er problemet’, for den smager fantastisk, er anderledes, mega-mættende og relativ hurtig at lave:

Til 2 personer skal du bruge:

  • 100 g rucola – eller den salat du foretrækker
  • 340 g rensede rabarber
  • 140 g rensede og klargjorte grønne asparges
  • 200 g stegt kyllingekød u/skind, fx en rest
  • 40 g mandler
  • 20 g græskarkerner
  • 2 spsk. sesamfrø
  • 1 tsk. sojasauce, fx tamari
  • 1 tsk. sirup, fx kokossirup
  • 4 tsk. olivenolie
  • 1 1/2 spsk. eddike, fx æbleeddike
  • 1 tsk. sennep

Sådan gør du

Smid aspargesene (hele) på et ildfast fad – og ind i ovnen på 200 grader. Efter 5 minutter tilføjer du rabarberne (hele). Her kan du give et pift olie med din oliespray – eller 1 tsk. olivenolie. Efter yderligere 5 min. – fadet ud af ovnen. Køl af så meget som din tid tillader.

Det som du skal have op og køre når ovnen er i gang er følgende: hele eller mega-grovhakkede mandler – samt græskarkerner og sesamfrø. I et ildfast fad. Tilføj sojasauce og sirup – og giv det 10-15 min. i ovnen. Rør et par gange undervejs.

Vask salaten. Skyl i salatslyngen – eller dup tør i et viskestykke.
Lav dressingen af olivenolie, eddike og sennep. Pisk sammen eller ryst hele herligheden i et syltetøjsglas.

På et fad – eller i 2 tallerkerkner arrangerer du Salatbladene, på med Kyllingekødet, på med Asparges og Rababer – som du lige har skåret i mundrette bidder. På med dressing.

Nu tilføjes Nøddeblandingen – laver du en større portion så  1 1/2 spsk. per person.

Server.

Energi per portion: 465 kcal., 35 g protein, 17 g kulhydrat og 27 g fedt.

 

Fedtets andel er lige højt nok ud fra et slankeperspektiv. MEN, kalorierammen passer til et aftensmåltid på en dagskost på 1200 kcal. og fedtet er af den absolut sunde slags. Pumpet med de mono-umættede-fedtsyrer, som bidrager til den overordnede sundhed – ooooooog fjerner mavefedtet.

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *