De lækre hokkaido græskar er i sæson lige nu – og gør sig også rigtig godt i det søde køkken. Denne uges vinder i den Store Sunde Bagedyst er hokkaido-banan muffins med cremet topping. Og til kun 166 kcal. per styk. I den absolut ‘lette ende’ hvad angår kager. Og et par stykker af dem her på en uge – går også fint an som et slanke-mellemmåltid. Så – nok engang en kage der er ‘kagelækker for få kalorier’.

Opskrift – 7 muffins

140 g banan
120 g kogt hokkaido græskar
2 æg
1 stor spsk. peanutbutter
2 spsk yacon sirup (honning kan anvendes i stedet)
60 g kokosfibermel
1 tsk bagepulver
2 tsk kanel, stødt
1 tsk kardemomme, stødt
1 dl grofthakkede valnødder

Topping
200 g philadelphia light
Revet citronskal af 1 økologisk citron
Et par dråber stevia-dråber, neutral eller med hasselnød-smag

Og – sådan gør du

Mos banan og græskar – og bland det med æg, peanutbutter og honning (det hele røg i min foodprocessor)
Bland kokosfibermel med bagepulver, kanel, kardemomme og salt og vend det med græskarmassen
Vend valnødderne i
Fyld dejen i 7 – 8 muffinspapirforme (vigtigt – ellers ‘klæber de uheldigt’ til fx muffin-bageformene)
Bag muffins ved 180 grader varmluft i ca. 40 minutter – eller til de er gennembagte.
Lad dem køle af på køkkenbordet

Topping
Revet citronskal af 1 citron – gem evt. lidt som du drysser over til sidt.
Bland i philidelphia ligth
Tilføj et par dråber stevia-dråber, neutral smag eller med hasselnødsmag.

Smør – eller sprøjt topping på muffins. Drys evt. med lidt ekstra revet citronskræl

Energi per muffin: 166 kcal, 9 g protein, 10 g kulhydrat, 8 g fedt

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *