Den Store Bagedyst # 3 – Sund Nu
Livet er ikke lutter lagkage – det kan også indeholde Scruffins. Små sunde nøddekager – med chokolade, alle de gode sunde fedtsyrer og godt med kostfibre.
Vi er ikke ude i Kagelækker for få kalorier, men Kage – skruet sammen med sunde ingredienser. Og altså kage og kage. Der er måske mere tale om en palæo-bolle med chokoladestykker.
Scruffins’ene er lige i skabet for dig med en sund livsstil for øje.
Er det en slankekage – mjjjjaaaa, den er noget kalorietung pga. den overvældende mængde nødder og kerner. Men, er man til de rene, naturlige og uforarbejdede råvarer, så er det her kagen. På grund af det lave indhold af kulhydrater, er det også kagen for personer med nedsat insulinfølsomhed, så som PCO-kvinder, præ-diabetikere, type1- og type2 diabetikere.
Muffins; 9 – 10 stks.
- 7 bløde dadler (ellers læg dem i blød i vand i 2 timer)
- 60 g mørk chokolade; 85%
- 90 g mandler
- 50 g græskarkerner
- 50 g mysli (uden for meget honning eller tilsat sukker)
- 50 g hørfrø
- 30 g sesamfrø
- 1 spsk. FiberHUSK
- 2 – 3 æg
- 25 g peanutbutter
Sådan gør du:
- Tænd ovnen på 160 grader
- Mos dadlerne med en gaffel – i en skål
- Hak mandler og græskarkerner groft – op i skålen
- Hak chokoladen groft – op i skålen
- Tilsæt hørfrø, sesamfrø, FiberHUSK, peanutbutter og rør til en ensartet masse
- Kom dejen i muffinsforme – mine røg i silikoneforme og fik et hurtigt pift med en oliespray (altså før dejen røg i formene)
- Bag dem i 30 – 40 min. De skal føles faste i overfladen