Antallet af type 2 diabetikere er fordoblet på 10 år – i Danmark. Type 2 diabetes er en af de helt store livsstilsygdomme – og ud over, at koste samfundet 89 millioner om året i behandling, tabt arbejdsfortjeneste, for tidlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet – og en række følgesygdomme forringer det livskvaliteten for den enkelte type 2 diabetiker. Synd og skam – for det kan forebygges.

Den enkelte kan være nok så meget genetisk disponeret for udvikling af type 2 diabetes – men ved en helhjertet, og realistisk indsats, kan man forebygge diabetes. Har man allerede fået diagnosen, så kan man stadig leve sundt og dejligt – ved den rette indsats. Mere om det senere – først nogle tal:

• 310.000 danskere har fået konstateret type 2 diabetes
• 200.000 danskere har type 2 diabetes uden at vide det
• 750.000 danskere har forstadier til diabetes, kaldet prædiabetes.

Hvad afgør om prædiabetes udvikler sig til type 2 diabets? Om den enkelte ændrer livsstil eller foresætter med nuværende livsstil. Ingen ændring, så er det ikke et spørgsmål om man udvikler diabets, men et spørgsmål om hvornår.

Type 2 diabets – helt kort

Et  helt normalt måltid består af proteiner, kulhydrater og fedt. Fedt og proteiner ‘suser rask afsted’ ud i kroppens væv uden hjælp, hvor i mod kulhydrater har brug for hjælp til at komme ind i kroppens mange celler og aflevere energi til cellerne. Den hjælp er hormonet insulin. Insulin kan man tænke på ‘som en nøgle’, der åbner cellen.

I udviklingen af type 2 diabets nedsættes cellernes følsomhed for insulin. ‘Nøglehullet ruster’ og dermed bliver det gradvist sværere for insulinet at få fat – så cellen kan åbnes for kulhydraterne (der i sin mindste enhed hedder glukose/sukker). Ryddes blodbanen ikke hurtigt nok for glukose/blodsukker kvitterer bugspytkirtlen ved at sende en ny omgang insulin ud i blodbanen. Og, her begynder problemerne at tage til. Nu er der konstant – døgnet rundt – for meget glukose/sukker i blodet og for meget insulin i blodet. Det er kroppen ikke skabt til.

Konsekvenserne af nedsat insulinfølsomhed fører til ændret lipidmetabolisme. Det vil sige forhøjet kolesterol, forhøjet blodtryk og for meget fedt i blodet – eller med andre ord, risikosymptomerne for hjerte-karsygdom, hvilket da også er en hyppig dødsårsag for type 2 diabetikere. For at føje spot til skade. Det er typisk overvægt – kombineret for for lidt fysisk aktivitet som igangsætter udviklingen af type 2 diabets – og har man først type 2 diabetes, så er det svære at tabe sig. En nedadgående spiral.

Klassiske følgesygdomme for diabets er ud over hjertekarsygdom, nedsat syn eller blindhed, nedsat nyrefunktion og nerveskader. Nerveskaderne i kombination med forhøjet blodsukker kommer til udtryk i fodsår der ikke vil læges – og fører i yderste konsekvens til amputation af tærer og fødder. Den slags operationer udførers der to af om dagen i Danmark.

De hurtige tegn du kan pejle efter

• Hold en normalvægt – eller arbejd for at få vægten reduceret. Risikoen stiger allerede ved et BMI over 25, men tager for alvor fart ved et BMI over 30 [Beregn dit BMI HER – ekstern link],
• Tjek på taljen: er du kvinde, og har du et taljemål over 80 cm, har du med stor sandsynlighed en lettere nedsat insulinfølsomhed. Og for mænd bør taljen være under 94 cm. I følge verdenssundhedsorgansisationen WHO
• Tendens til type 2 i den nærmeste familie, forældre, bedsteforældre og/eller søskende, vil det være rigtig fornuftig at runde lægen hvis enten talejmål eller BMI ligger over anbefalingerne.

Konstatering af type 2 diabetes hos lægen: en blodprøve på fastende hjerte. Er ‘tallet’ 4 – 5,5: alt er fint, er ‘tallet’ 5,6 – 6,9: prædiabetes, er ‘tallet’ 7 eller derover: diabetes.

Hvad kan du gøre for at forebygge type 2 diabets?

En normal vægt og fysisk aktivitet er og bliver det mest effektive. Selv om du skulle være genetisk disponeret, så vil type 2 diabets være ‘gemt under gulvbrædderne’ livet ud ved at holde vægten  – eller arbejde hen i mod en normalvægt. Motion er altid fantastisk – i denne forbindelse fordi motion faktisk ‘sparker celledøren ind’ uden brug af systemnøglen insulin. Det vil sige, kroppen nærmest maser glukose ind i cellen under fysisk aktivitet. Så – 30 minutters fysisk aktivitet dagligt, jo mere du får pulsen op – des bedre.

Kostmæssigt – handler det om:

• Gode og magre proteiner til dagens måltider, så som fisk/kylling. Og, hvad angår kødudskæringer og pålæg; en fedtprocent på 10 eller derunder.
• 600 g grøntsager og frugt om dagen. Få det ind i alle dine måltider – for at ‘nå kvoten’. Jo grovere grøntsagerne des bedre. De grove grøntsager er alle kåltyper, herunder broccoli, spidskål, hvidkål, rådkål med videre. Rodfrugter og hele ‘løg-familien’ er også af den grove kaliber.
• Fuldkorn, fuldkorn og fuldkorn. Det vil sige rugbrød, fuldkornsris, fuldkornspasta, fuldkorsnbrød og de grove knækbrødstyper. Er du præ-diabetiker eller knokler du for at smide nogle ekstra overflødelige kilo, så går det an, men i moderate mængder, som fx 50 g per måltid (tilberedt vægt). Det som i den grad går an her er Elverbrødet
• Det gode fedt, det vil sige olivenolie, rapsolie, avokado og nødder/mandler. Jf. billedet om, ‘at cellernes nøglehuller ruster’ – så er de gode olier og fedtstoffer fra avokado og nødder, at betragte som olie der smører nøglehullerne, så insulin lettere kan få lov at virke.
• Begræns slik, kager og sodavand.

Forebyggelse, prædiabetes eller type 2 diabetes – få fuld forståelse og en målrettet kostplan/retningslinjer ved en personlig konsultation hos mig i Sund Nu. Succeskriteriet er fuld indsigt – og ‘opskriften til en livsstil’ der både er sjov, let og sund.

Få et gratis og uforpligtende tjek af din risiko mandag d. 14. november i hele landet på Verdens Diabetesdag

Arrangementer i

• Jylland
• Fyn
• Sjælland og ørene

Du kan også tage risikotesten på Diabetesforeningens hjemmeside lige HER