Kefir trender allevegne – som et såkaldt ‘superfood produkt’. Hypet skyldes indholdet af ekstraordinære gavnlige mælkesyrerbakterier – af stammen Lactobacillus rhamnosus GG.

Mælkesyrerbakterier spiller en positiv rolle i tyktarmens bakteriesammensætning – de hører til på ‘de gode bakteriers hold’ og bidrager til produktion af visse vitaminer samt kortkædede fedtsyrer – som har en gavnlig funktion i resten kroppen.  En sund tarmflora er også forudsætningen for et robust og velfungerende immunforsvar.

Men – hvordan smager det kefir og hvordan bruger man det?

Valio Kefir naturel har en lidt tyndere konsistens end yoghurt naturel. Den er syrlig og lidt ‘boblende’ i konsistensen. Smager som en koldskål, hvor man har glemt sukkeret.

Der hvor min begejstring rigtig tager fart – er, at jeg synes den er rigtig perfekt til en dressing, fx som en virkelig værdig erstatning for en klassisk mormordressing – som jo bekendt er lavet på fløde, citronsaft og sukker. Netop pga. konsistensen og syrligheden. + lidt sødning, fx lidt sirup eller et par dråber stevia.

Og, den kan naturligvis også anvendes ligesom du bruger yoghurt – til morgenmad for eksempel

Ud fra et sundhedsmæssigt perspektiv er jeg også begejstret. Af to grunde:

  • mælkesyrerkulturen
  • Produktet er D-vitaminberiget.

Næringsindhold per 100 g:

  • 55 kcal.
  • 3,5 g protein
  • 4,5 g kulhydrat
  • 2,5 g fedt
  • 1 mikrogram D-vitamin

Yes – det er D-vitaminberiget. Hvilket jeg er fan af. Vitaminberigelse har aldrig rigtig ‘nydt folkelig opbakning’ i Danmark. Og, for størsteparten af alle vitaminer og mineraler er det da heller ikke nødvendig – tegner al forskning på. Med en enkelt undtagelse – nemlig D-vitamin. Vitaminet danner kroppen selv via solens stråler. Så lige nu betyder det ingenting. Men, grundet vores lange lange vintre i kombination med et ekstremt lav indhold i ganske få fødevarer, så som fede fisk, så vurderes det, at de fleste danskere er i underskud i forårsmånederne.

Mormordressing med kefir

  • 1 dl kefir naturel
  • 1 spsk. sirup, fx kokossirup, blåbærsirup eller anden sirup. // 1 par dråber flydende sødemiddel – hvis du ønsker at spare yderligere kalorier.

Blandes og hældes ud over din salat. Fx denne salat – Tryk her for opskrift

image