Sommerklassiker # 4 Salat med mormordressing (og mormor har fået stiletterne på)
Frisk lækker salat med ærter, mynte og mormordressing. Hvor fløden er udskiftet med Kefir
Salat til 2 personer:
- En stor skål hovedsalat – ca. 55 g
- 150 g ærter. Friskbælgede – eller de ekstrafine fra frost er også gode
- 2 spsk. hakkede mynte (ca. 10 – 12 g)
- ½ fintskivede rødløg
- Evt. en lille håndfuld friske ærteskud (kan godt undlades)
Dressing:
- 1 dl Kefir naturel
- 1 god spsk sirup, fx blåbærsirup, kokossirup – eller anden dejlig sirup. Evt. et par dråber flydende sødemiddel, hvis du vil spare endnu mere på kalorierne.
Sådan gør du:
- Vask salaten, dup den tør. Bræk evt. salatbladende, hvis de er for store
- Bland ærter, ærteskud, rødløg og myntebladene i salaten.
- Lav dressingen og vend den forsigtigt i salaten.
- Pynt den evt. med lidt ekstra rødløg, mynteblade og ærteskud.
Næringsindhold per portion: 137 kcal, 7,5 g protein, 19 g kulhydrat og 2,5 g fedt
Spis salaten til en god steak, kylling eller fisk. Der er ikke mange kalorier i, så en salat mere – eller dejlige nye kartofler (ca. 120 g) – så har du en sommerlig aftensmad til under 500 kcal.
Du sparer 70 kalorier ved at anvende kefir – frem for den halve mængde piskefløde. Kalorier er end ting – men det skal jo også smage. Det synes jeg denne her i den grad gør.