På denne tid af året er Salater – i min optik – lig med Råkost-salater. Det vil sige, de grove grøntsager; kål, rodfrugter og løgfamilien. Godt mikset med æbler, krydderurter, bladselleri og nødder. For, de smager af noget og er pakket med kostfibre, vitaminer, antioxidanter og mineraler i et omfang, der giver baghjul til Trafiklyset = Læs, grønne salatblade, agurk, tomat og majs 🙂

De skal snittes med respekt og tilsættes en olie/eddikedressing. Dressingen ‘binder det hele sammen’ – og er hurtig at lave. Gnasker man sig igennem en råkost til frokost og to forskellige råkost-salater til aftensmad, er det rart – nødvendig vil nogen mene – med variation i olierne og eddikerne, plus andre smagsgivere. 

På foto ser du følgende der kan peppe råkost-salaten i nye retninger:

  • Æbleeddike, dejlig og aromatisk. Lidt mere mild en en klassisk balsamico
  • Tyttebæreddike – også dejlig, minder meget om æbleeddiken med lidt mere kant
  • Iliada Extra Virgin Olive med chokolade smag – ja, her bliver man glad. Spiller godt sammen med spidskål og rødkål baserede råkost-salater. Her skal eddiken være en mild en, fx æbleeddike eller hvidvinseddike
  • Iliada Extra Virgin Olive med appelsin smag – mums, giver lidt ekstra sødme og understøtter fint råkost-salater med fx appelsinstykker og nødder i.
  • La Tourangelle Pistacieolie – den løfter en hver salat. Hvor de to førnævnte er 99,9 % ekstra jomfruolivenolie med ,01 % smag – er pistacieolien lavet på kværnede pistacienødder. Og det giver god genlyd i smagen. Og i prisen.
  • Vaniliepulver – ok, måske ikke lige til salater, men god til smoothies og greenies – og god til at ‘dessertificere’ en omgang skyr.
  • Mill&Mortar Rød Dukkah; en blanding af sød og røget paprika, hakkede mandler og sesam – godt oven på salaten til det aromatiske drys
  • Mill&Mortar Lakridspulver – markedets aller bedste lakridspulver. Det er ‘groft pulver’ (modsat det støv, som andre mærker disker op med), produceret i Italien, og har opnået EU’s ‘oprindelsesbeskyttelse’, hvilket tilsyneladende kun tildeles ganske få krydderier i Europa. Smagen er både sød og bitter – gør sig godt i salater, der er en blanding af kål og salatblade, fx spidskål med generøse mængder af bredbladede persille, brøndkarse og hindbær.
  • Ekstra Jomfru Olivenolie – det eneste at gå efter i forhold til smag OG sundhedseffekt. Ekstra Jomfru Olivenolie er per definition koldpresset. Det vil sige, de hele oliven presses – og så er den ikke længere. Kvalitetsmæssigt er der krav til mængden af ‘frie syrer’. Den skal ligge på under 0,8%, hvor Jomfruolivenolie også er koldpresset, men her tillader man et lidt højere andel af ‘frie syrer’ (under 2%). Hvad er en ‘fri syre’?; det er oxidativ harskning. Det har en lille betydning i forhold til de sundhedsgavnlige egenskaber ved olien – og en betydning for smagen. Så, denne her er top-velegnede til salater, hvor de fine smagsnoter kan komme til sin ret.
  • Ristede græskarkerne olie – smager guddommelig, og koster på den forkerte side af 100 kroner i helsekostbutikkerne. Den er tung og kraftig i smagen. Og giver ‘nødde-lækkerhed’ til råkosten, dvs. du kan sparer nogle gode kalorier. Den er også smuk og ekstrem velegnet som mørkebrune ‘dråber’ ovenpå en orangefarvede græskarsuppe.

dsc_0375

Hvad med de olivenolier, som ikke er Ekstra Jomfru typerne?

Alt olie hvor ordene ‘ekstra’ og ‘jomfru’ ikke fremgår af etiketten – der har de fået ‘tæsk’. Her opvarmer man ‘presseresterne’ (fra den mekaniske bearbejde ekstra jomfruolivenolie), til over 100 grader og ofte tilsættes opløsningsmidler for lige at få det sidste med. Bagefter tilsættes en ny omgang kemikalier, for at fjerne den grimme og harske smag, en sådan proces kaster af sig.

Denne her proces plus endnu en kemisk omgang er den som skaber ‘hærdet vegetabilsk olie’. Det er det fedtstof industrien benytter til alle fabriksfremstillede kager, kiks, småkager. En god grund til selv, at lave alle sine kager og småkager – i denne søde juletid – og året rundt.

Olie/eddikedressing – mikses i forholdet 1:2. Dvs. 1 spsk. olie og 2 spsk. eddike. Mængder: 1 person: 1 tsk. olie/2 tsk. eddike. 4 personer: 1 spsk. olie/2 spsk. eddike

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *