Denne ret tager kegler; den smager selvfølgelig godt, bidrager med 50 pct. af det anbefalede daglige kostfiberindhold – den er anti-inflammatorisk, og den ideelle slankeret. Både til frokost og til aften. Og, den er lavet på 10 minutter. Pastaen er den forjættede sojabønne pasta, som udmærker sig ved et højt proteinindhold, højt kostfiberindhold – og sammenlignet med ‘rigtig’ pasta et lavt indhold af kulhydrater.

Opskrift: 1 person

Ingredienser

  • 50 g pasta af sojabønne (se foto og tekst længere nede i indlægget)
  • 150 g brune champignoner eller portobello svampe 
  • 140 g grønne asparges (ca. 100 g når du har knækket ender af)
  • 6 stk. udstenende Kalamata oliven
  • 2 mellem fed hvidløg
  • 2 spsk soya cuisine, Naturli´(creme fine kan også bruges – og det kan rigtig piskefløde også, uden at kalorieindholdet eksploderer)
  • 1 tsk. revet citronskal
  • 1 dl basilikum, frisk
  • 1 tsk. olivenolie

Fremgangsmåde

Først – klargør grøntsagerne:

  • Skær champignoner i mindre skiver
  • knus /fin hak hvidløgene
  • ‘Knæk’ den træede ende af aspargesene
  • udsten olivene

Varm en pande op – giv et pift med oliespray eller 1 tsk. olie på panden.

Smid alle grøntsagerne på panden og sauter i ca. 5 – 7 minutter.

Imellem tiden, kog en gryde vand – hæld soja spaghetti/pasta i gryden og kog i ca. 3 min.

Hæld vandet fra – og anret på tallerkenen.

Tilbage til panden; tilføj revet citronskal og 2 -3 spsk. Soja fløde, kog op i 30 sekunder og smag til med salt og peber.

tilføj oliven – og hæld grøntsagssaucen over pasta – server med frisk basilikum

Energi per person: 358 kcal., 28 g protein, 23 g kulhydrat, 15 g fedt og 15 g kostfibre

De forjættede sojapasta 🙂

Pasta lavet på soja bønner. Der er en del mærker på markedet – og de kan fås alle steder, lige fra Netto til Irma Energi indhold i en portion på 50 gram: 160 kcal, 20 g protein, 10 g kulhydrater, 2 g fedt og 10 g kostfibre

 

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *