I nullerne gik gojibærrene sin sejrsgang over hele den (vestlige) verden. Først senere kom de til Danmark – og er her også strøget ind på top 10 listen over superfødevarer – selv om de aldrig har været helt SÅ hypet som i USA, Storbritannien og andre EU lande.

Så – er de til noget – eller er det et opreklameret bær?

Sundhedsmæssigt er de ’til noget’. De har et skyhøjt indhold af betakaroten og af antioxidantet Zeaxanthin. Sidstnævnte beskytter mod Aldersbetinget Macula Degeneration, som fører til et forringet syn.

Det som gojibærret også fremhæves for er dets indhold af 18 aminosyrer (protein-molekyler) – herunder de 11 essentielle. Det er rigtigt. Men, er det relevant? For en glad dansker, der jævnligt spiser kød, fisk og fjerkræ, er tilstrækkeligt med proteiner, herunder de essentielle aminosyrer ikke i omegnen af at være et problem. Vegetarerne har heller ikke et problem med at få dækket deres proteinbehov. Men, for veganere og raw-foodies, så begynder gojibærret at være en interessant fødevare ud fra et ernæringsmæssigt synspunkt. Især hvis man bekender sig til en raw-food livsstil.

Gojibærrets indhold af protein ER interessant. 100 gram tørrede gojibær indeholder 14 g protein. Mængder man ikke umiddelbart forbinder med et bær. Til sammenligning har 100 g tørrede rosiner et protein indhold på 2,5 gram og tørrede tranebær et proteinindhold på 0,2 gram.

Og så slår vi lige en hegnspæl igennem den mest forfejlede anprisning

Uhyggeligt mange steder ‘rundt om på nettet’, anprises gojibæret for at indeholde 500 gange mere C-vitamin end tilsvarende mængde appelsin. Nej nej nej – det kunne ikke være mere forkert. En appelsin har et C-vitaminindhold på 65 mg/100 gram. 500 gange mere end det ville andrage sig til 32 GRAM (ikke mg, men gram) C-vitamin per 100 gram gojibær. En sådan fødevare findes ikke. Det indeholder 48,4 mg C-vitamin per 100 gram. Kilde: United States Department of Agriculture’s fødevaredatabase. 

100 gram tørrede gojibær indeholder: 349 kalorier, 14,26 g protein, 77 g kulhydrat, 0,39 g fedt. Med til kulhydratindholdet hører hele 13 g fibre. Og, de tørrede gojibær indeholder 48,4 g C-vitamin per 100 g

Hvor produceres gojibærrene?

90 pct. af verdenens gojibær produceres i Kina. Og de to provinser hvor produktionen virkelig dominerer, hvad angår knowhow, produktionsapparat, høje kvalitetsstandarder, samt betydningen for lokalbefolkning, kulturet såvel som økonomisk, er de to provinser Qinghai og Ningxia.

Jamen, hvad med Tibet – er det da ikke der de kommer fra?
Jeg besøgte engang en af de store producenter i Ningxia, her kommer de to fotos fra. På både for- og bagside, står der, at bærrene er fra Tibet.

De her bær var til det amerikanske marked. Jeg synes ikke rigtig, at jeg ser den samme fejlagtige (Læs = ulovlige) anprisning på poser i danske butikker.

Gojibær under høsten og tørringsprocessen

Foto til højre: Her er vi i ‘eksportafdelingen’ – kvalitetskravene til størrelse er højere. Det samme er hygiejneniveauet sammenlignet med de lokaler hvor bærrene pakkes til det indenlandske marked.

Konklusion

Gojibær er et spændende og relevant bær – som smager dejligt. I forhold til en antiinflammatorisk livsstil eller plantebaseret livsstil kan jeg bestemt anbefale dem.

I forhold til et vægttabsforløb, er de som andre tørrede frugter noget jeg egentlig ikke anbefaler. Og kun ‘som krydderi’ i moderate mængder. Fx 10 g som snack eller i en hjemmelavet myslie.

Gojibærret kommer fra Kina, har et højt indhold af betakaroten og fytokemikalier, samt et interessant indhold af proteiner. De er ikke billige men dog billigere hvis du køber dem i supermarkedet. Personligt synes jeg de smager fantastisk og bruger dem i ‘sunde kager’ og hjemmelavet granola. Opskrifter er på vej.