Hvis sandheden skal frem, så er rosévin og is det jeg har aller mest lyst til hver-evig-eneste dag i disse stegende hede sommerdage. Altså til aftensmad.

Hvorfor rosévin hver aften ikke er den ‘sundeste ide‘ – springer vi lige let hen over. Men, denne jordbærsorbet, er så lav på kalorier – og høj på ordentlige ingredienser, at den er gangbar hver dag, hvis du er en rigtig is-elsker. Og, den smager formidabel. Af jordbær og sommer.

Først opskriften. Dernæst et par ord om ismaskiner.

En portion – på 600 gram, ca. 1 liter 

  • 500 g skyllede og nippede jordbær
  • ½ dl vand
  • 20 g steviasukker 
  • 1 spsk. citronsaft
  • ½ dl piskefløde

Fremgangsmåde 

  • mål ½ dl vand op i en gryde, tilsæt steviasukker og tænd for blusset.
  • Så snart vandet begynder at koge, tag gryde af blusset (Så er Steviasukkeret opløst)
  • I en foodprocessor, god blender eller en stavblender, blendes jordbærrene.
  • Når det er en god jordbær ‘suppe’ – altså uden nogle jordbærstykker – tilsættes vand/sukkerblandingen + citronsaft og blendes lidt mere.
  • Til sidst tilsættes piskefløden og får et par runder i foodprocessor/blender.
  • Så, er blandingen klar til at ryge i ismaskinen i en god times tid – og derefter i fryseren.

Energiberegning per 100 gram: 74 kcal, 0,7 g protein, 9 g kulhydrat og 3,5 g fedt.

Sorbet uden en ismaskine er dømt til at krystallerer langt ud over charmen ved hjemmelavet is. Med andre ord; don’t go there. Det skyldes det høje vandindhold, som vil danne krystaller – også selv om du flittigt rører hver halve time, fyrer det af i blenderen og hvad man ellers hører i opskriftland.

Har du en ismaskine – eller investerer du i en ismaskine, så har du til gengæld et ordentligt køkkenredskab. Ordentligt skal i denne sammenhæng forstås som; et redskab, der dels gør livet lettere for dig og skaber et resultat du ikke kan efterligne med andre metoder.

Endvidere kan du lave de sundeste is, da stort set alt hvad der ryger i ismaskinen smager godt. Dvs. de mest frelste smoothies, greenines, yoghurt og ej at forglemme, italiensk is. Som er en langt mere fornuftig is, end en klassisk ‘mormor is’ eller parfait, da disse er regulære fløde-bomber.

Selv har jeg en Krups – i den billige ende. Dvs. omkring 650 kroner. Der er et væld af ismaskiner i den priskategori. Der findes også en mellemkategori med ismaskiner til mellem 1.500 – 2.000 kroner.

Er du rig, kan du ikke få nok, har du gæster konstant, eller en stor familie, så findes der ligeledes en stor kategori af ismaskiner på den anden side af 5.000 kr.

Forskellen – ud over noget med motor og kvalitet er, at de billige – her vil der være et modul, der skal i fryseren i 24 timer. Det kræver plads og/eller planlægning. Og, de kan som regel kun klare en (stor) portion ad gangen. Og, isen skal ‘lige have det sidste’ i fryseren. Hvor de dyre, her kan du producerer flere portioner, isen er spiseklar på ingen tid. Og, nedkølingen foregår med el + kompressor. Altså uden at moduler skal indfryses først.

Fordelene står i kø ved at lave sin egen is

  • Du kan lave sunde is på rene sunde ingredienser – alt lykkes med en ismaskine.
  • Du kan lave kalorielette is, lige som denne: sorbet med en lav indhold af sukker og stevia for resten.
  • Du sparer et væld af overflødelige ingredienser som du finder i selv den mest lækre og dyre økologiske is. Alle industrifremstillede is tilsættes ingredienser som er målrettet konsistensen; fx ‘vandfasen og fedtfasen’ smelter ‘i takt’, og ingredienser der sikrer, at isen er næsten spiseklar direkte fra fryseren. I de billige is, er det ikke fløde men vegetabilsk olie som er anvendt plus et væld af emulgatorer.

Skal vi give den hjemmelavede minuskarakter – så er det:

  • Holdbarheden er kort (pga. fravær af ovennævnte tilsætningsstoffer/E-numre). Dvs. lav hvad du kan spise inden for de næste 3 dage.
  • En sorbet skal efter 5 timer i fryseren tages ud næsten 50 min. før den skal spises (v/hjemmelavet flødeis, små 20 minutter)

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *