Når BMI nærmer sig 30 – eller mere, stiger behovet for visse vitaminer. Det er først og fremmest folat (B9), B12 og D-vitamin.

Danske forskere er kommet frem til de resultater ved at analysere 100 blodprøver fra deltagere i et stort vægttabsstudie. Deltagerne var overvægtige fra studiets start. Og ved en 8-ugers-intensiv kur (på Nupo) tabte alle sig mellem 12 og 14 kilo. Før og efter vægttabet fik alle taget blodprøver, som blev frosset ned.

Resultatet

Før vægttabet: 8 pct. af deltagerne havde mangel på folat, 13 pct. havde mangel på B12 og alle havde lave eller kritisk lave niveauer af vitamin D. Ydermere var inflammationsmarkøren CRP forhøjet hos alle deltagere. Der var også et lettere forhøjet niveau af homocystein. Homocystein er en – af flere – risikomarkører for udvikling af åreforkalkning og blodpropper.

Efter vægttabet: På trods af en diæt med få kalorier: 800 kcal/dag og ingen vitamintilskud, steg niveauerne af folat og B12 til niveauer inden for normalområdet. D-vitamin niveauerne steg også – hvilket er positivt. På grund af de lave niveauer i udgangspunktet, kom niveauerne for D-vitamin ikke inden for normalområdet, men igen, samme positive tendens som de 2 B-vitaminer – og de rette niveauer ville kunne nås ved et tilskud.

Ydermere, inflammationsniveauerne, som før vægttabet var forhøjede stabiliserede sig også til et normalniveau. Og, det samme gjorde homocystein. Det skal også bemærkes, at et fald i inflammation og homocystein ikke ‘bare’ er 2 selvstændige fænomener. Deres niveauer hænger sammen med niveauerne for de nævnte vitaminer.

Konklusion
Kroppens behov for folat (B9), B12 og D-vitamin øges ved overvægt. Og, for at kompensere og sikre, at du er godt dækket med de livsnødvendige vitaminer, samt at minimere eller sænke inflammation og homocystein niveauerne – vil det være fornuftigt, at tage kosttilskud.

Ved et BMI på 30 eller mere vil det være en klar fordel, at tage ‘gode doser’ af folat og B12. Disse er begge B-vitaminer – og her gælder det, at de skal tages sammen med resten af B-vitaminerne. Mærket Biosym Omni-B Active falder ind under kategorien: ‘en god dosis‘, og fås i Matas og på nettet.

Ved et BMI på 26 vil det være en klar fordel at tage et dagligt tilskud af D-vitamin hele året. Her er Pharma Nord D-pearls et godt mærke. Vælg den med 88 mcg. Det fås også i Matas og på nettet.

Det særlige ved D-vitamin
Min generelle anbefaling i fht. D-vitamin lyder sædvanligvis på et tilskud i perioden september til maj. Og, en dosis på 35 mcg./dag. Når jeg derfor ‘drister’ mig til en anbefaling, der ligger så meget højere skyldes det, at der er god forskning der viser, at overvægtige personer har en lavere koncentration af D-vitamin i blodet sammenlignet med normalvægtige. Mekanismen er ikke fuldt kortlagt, men en hypotese er, at biotilgængeligheden er lavere, da D-vitaminet, som er et fedtopløseligt vitamin bliver lageret lige lovligt effektivt i fedtcellerne. Eller med andre ord, selv om man egentligt får godt med D-vitamin via solen, kosten og/eller tilskud, så kan værdierne i blodet stadig ligge til den lave side.

Kilder:
Hannemann, A et al: 2015, ‘Adiposity measures and vitamin D concentrations in Northeast Germany and Denmark‘ Nutrition & Metabolism, bind 12, s. 24. 

Geiker, N.R.W., Veller, M., Kjoelbaek, L. et al. Effect of low energy diet for eight weeks to adults with overweight or obesity on folate, retinol, vitamin B12, D and E status and the degree of inflammation: a post hoc analysis of a randomized intervention trial. Nutr Metab (Lond)15, 24 (2018)

Læs mere om D-vitaminets mange gavnlige funktioner HER

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *