Lad os bare være ærlige; nogle gange går det stærkt.

  • Man er kommet for sent op – og der er ikke tid til at lave morgenmad.
  • Eller, man gad ikke stå en halv time før op – for at snitte og gøre ved, med henblik på dagens frokost.
  • Eller, man er bare snack-sulten på vej hjem fra arbejdet, toget er 10 minutter forsinket – hjernen er slået 98 procent fra og man skal have noget NU.

Løsningen er 7/11. [Nej, jeg får ikke en krone for at nævne 7/11, men de gør det godt, har sunde fast-food-måltider i køledisken – og er landsdækkende]. Her kommer forslag til sådan en dag/sådanne øjeblikke:groed-instant1

Morgenmad: en ‘Grød to Go’ med Topping: kcal: 205, protein: 3,55 gram, kulhydrat: 26 gram og fedt: 7,5 gram.

Kommentar: Kalorieindholdet er en skvæt i underkanten for en morgenmad. Og proteinindholdet er meget lavt (mest i forhold til ‘mætningsværdi’). Men, hvis alternativet er ingenting, eller hvidt brød med ost, vil jeg til en hver tid anbefale grøden her. Den er sund, velsmagende og lødig – og lavet på naturlige råvarer.

Frokost: her har 7/11 forskellige protein-salater. Én på kylling én på oksekød (vægt for begge: 231 g). Til kvinder er proteinsalaten med kylling den bedste løsning med 372 kalorier, 27 g protein, 35 g kulhydrat og 11 g fedt. Mændene kan med fordel vælge proteinsalaten med oksekød. Den har et lidt højere kalorieindhold: 423 kcal, 27 g protein, 35 g kulhydrat og 17,3 g fedt.

Kommentar: Kalorieindholdet er passende. Det samme er proteinindholdet. Endvidere ligger ligger fiberindholdet på lidt over 10 gram for en portion. Det er også pænt – set i lyset af, at både kvinder og mænd bør få 30 g kostfibre på en dag. Og, lige så vigtigt. De smager bare rigtig godt. 12552290_1659295201010724_456875322_n

Snacking time; Den virkelig sunde model er et kyllingespyd. Et spyd vejer 100 gram og indeholder: 123 kalorier, 24 g protein, 3,2 g kulhydrat og 1,7 g fedt.

Kommentar: Det er et rigtig godt mellemmåltid. I forhold til kalorier. Det høje proteinindhold mætter godt og holder dig kørende indtil aftensmaden. Kunsten er, kun at købe ét spyd. Der er som regel tilbud på to spyd. Men, gem forelskelsen i mængderabatter til du står nede i Mats, og de har 3 ‘striber’ for 2’s pris.

kylling500

På 7/11 hjemmeside under ‘produktinfo‘ kan du se kalorieindhold med videre i rigtig mange af deres forskellige produkter. Der er mange gode, sunde og fornuftige muligheder til morgenmad, frokost, snacks og aftensmad. Ligesåvel som der er de rene kaloriebomber for samme. Tjek dine yndlings – og tjek også hvad ‘der går an’.

 

Her er retningslinjerne for kvinder – på vægttab: morgenmad: 250 kalorier, frokost: 350 kalorier, aftensmad: 450 – 500 kalorier og mellemmåltider: 100 kalorier. Retsm_de_i_7-eleven_234305a

 

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *