Kosttilskud er en omdiskuteret emne – nytter det? Gavner det? Eller er det spild af penge? Forskere og Sundhedsstyrelsen hævder ‘at få har brug for det’. Og, så kan man som sundhedsinteresseret selv regne ud, om man er blandt ‘de få’ – eller ‘blandt de mange’.

Denne korte guide giver generel information om nogle af de individuelle forhold, der taler for anvendelsen af kosttilskud. Guiden kan ikke erstatte en individuel rådgivning:

De situationer, hvor et tilskud kan være på sin plads hos en person:

  • Kosten indeholder for få næringsstoffer i forhold til anbefalet indtag. Et godt eksempel er D-vitamin i vinterhalvåret. Er man ikke den store fiskespiser, er det ganske enkelt umuligt, at ramme den daglige anbefaling. Læs mere om D-vitamin HER
  • Veganere og ‘raw-food’ tilhængere kommer ikke i nærheden af tilstrækkeligt B12-vitamin dækning
  • Overfølsomhed og allergi. Er der mange fødevarer som du må undgå, kan det blive svært at nå fuld dækning på vitaminer og mineraler (multivitamin- og mineraltilskud)
  • Kræsenhed (multivitamin- og mineraltilskud)
  • Spiseforstyrrelser (multivitamin- og mineraltilskud)
  • Vægttabsforløb (multivitamin- og mineraltilskud)
  • Målrettet træningsforløb, fx træning til halvmaraton, maraton, ultraløb, fitness og crossfitness
  • Personen der har udviklet mangel på et næringsstof, og det vil tage for lang tid eller være helt umuligt at genoprette balancen med kostændringer uden tilskud. Eksempelvis:D-vitamin, B12-vitamin, Jern (dårlig ernæring, eller visse diagnoser)

Personen har et sygdom, der øger behovet for næringsstoffer, eller hvor et højere indtag kan have en terapeutisk virkning på sygdommen og symptomerne:

  • Gigt
  • Forhøjet blodtryk
  • Migræne (magnesium – blandt andet)
  • Kronisk stress
  • Hyppige infektioner
  • Funktionelle lidelser, fx kronisk træthed, smerter eller koncentrationsproblemer
  • Akne (kronisk hudsygdom, som godt nok ikke er lige så alvorlig som de andre nævnte diagnoser, men……….)

Hvilke tilskud – samt dosis ved sidstnævnte gruppe, bør man gå særdeles forsigtig til værks – og aller helst konsultere behandler/rådgiver med en ernæringsfaglig baggrund. Dette, da der oftest skal flere produkter i spil, terapeutiske doser er høje. Samtidig kan det være fordelagtig – eller nødvendigt, at følge et sæt veldefinerede kostretningslinjer for en kortere eller længere periode.

EU’s definition af kosttilskud: Kosttilskud er defineret som tilskud, der ’har til formål at supplere en normal kost’, og som er ’koncentrerede kilder til næringsstoffer eller andre stoffer med ernæringsmæssig eller fysiologisk virkning’.

Selv tager jeg en målrettet ‘cocktail’ dagligt:

  • Hud: Imedeen, Sawpalme , et antioxidantkompleks og aloa Vera gel
  • Knæ: Glukosamin
  • Antiinflammation: fiskeolie
  • Immunforsvar: D-vitamin (oktober – april)
  • ‘Stress’: Cortisolmanagement (Stress er en meget bred definition/tilstand. Meget let stress med periodisk forhøjede kortisolniveauer kan håndteres med et par enkelte velvalgte urtetilskud, Alvorlig eller kronisk stress kræver en helhedsorienteret behandlingsplan)
  • All round sundhed og ‘forsikring’: multivitamin- og mineraltilskud.

Tager du mere end 2 – 3 tilskud, kan det betale sig, at ‘preppe’ fx til en måned ad gangen. Du har dermed dine kosttilskud lige ved hånden, og ‘læse-og-tælle-arbejdet’ er gjort. På de travle morgner kan en af de små poser ryge i tasken på ud af døren.

 

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *