Vi er en superorganisme – med bakterier overalt på vores overflade. Som i overalt. Mikrobiotaen ‘er ordet’ for den enorme samling af bakterier som lever i munden, næse, luftveje, huden, ved kønsdelene og ikke mindst i tyktarmen. Tilsammen udgør de ca. 1½ -2 kilo af din kropsvægt.

Der er op mod 100 billioner bakterier – og tæller man DNA-holdige celler, rummer du 10 gange flere bakterie celler end humane celler. Størstedelen af disse små livsvigtige mikroorganismer befinder sig i tyktarmen.

Professor og forskningsleder ved Novo nordisk Foundation Centre på Københavns Universitet Oluf Borbye Pedersen, som har været involveret i den genetiske kortlægning af de tusindvis af ‘stammer’ af tarmbakterier – kalder tyktarmen for ‘en enorm kemifabrik‘. ‘Hvor alt i vores krop bliver påvirket af de molekyler og nervesignaler [herunder 7 neurotransmittere] , som bakterierne producerer og sender ind i kroppen’. 

Hvor mange har du, og hvad laver de – de tarmbakterier?

I en sund (men vestlig) krop, befinder der sig ca. 160 hyppigt forekommende arter. Samt 800 arter, som ‘ikke fylder så meget’ eller endog ligger som sporer. Sammensætningen varierer fra person til person og et hav af faktorer afgører sammensætningen, bland andet hvordan du er født (vaginalt eller ved kejsersnit), antal antibiotikakure gennem livet, samt din kost.

De hjælper med ‘fordøjelsen af din mad’ ved fermentering af kostfibrene, de træner dit immunforsvar, de producerer kortkædede fedtsyrer, som styrker tarmslimhinden – og de producerer vigtige vitaminer. Kort sagt, langt hovedparten af tarmbakterierne er gode for os. De kaldes kommensale. De lever i en perfekt symbiose med os, og ved ‘at sørge godt for dem’, så gavner de. De fylder også i antal, hvilket betyder, at de ‘optager pladsen’ og dermed ikke giver plads til de knap så gavnlige bakterier eller endog sygdomsfremkaldene bakterier i ‘at slå sig ned’. Det bringer os frem til den meget spændende og perspektivrige delkonklusion; nemlig, at vi selv hver især aktiv kan fremme/bibeholde en sund mikrobiota og en sund krop.

En mønt har som bekendt to sider – så før vi kommer frem til, den kost som skaber en fest for de gavnlige bakterier – og afviser de andre ved døren, så lad os tage et kig på betydningen af en dysbiose – altså ubalance i tyktarmen.

Inflammation

På figuren ser du blandt andet sygdommene; kronisk tarmbetændelse og tyktarmskræft. Den er lige til at forstå intuitivt. ‘Det foregår jo i tarmen’. Men, de andre kendte sygdomme, hvordan kan det hænge sammen? Svaret er, at en ubalance i tarmmikrobiotaen – dvs. en uhensigtsmæssig sammensætning af de mange stammer, skaber en række stofskifteprodukter, som skaber inflammatorisk i kroppen.

Inflammation bliver tit beskrevet som ‘en betændelsestilstand’ i kroppen. Det er den hurtige populære forklaring (på noget ekstremt kompleks). Man har ikke betændelse i kroppen, MEN immunforsvaret skifter ‘gear’ og en række mekanismer går i gang (og kører konstant) – disse mekanismer såvel som stoffer der dannes – er de samme som under en infektion/betændelse.

Personer med disse sygdomme, herunder ‘fedme’ (et BMI over 30) har en anderledes tarmmikrobiota sammenlignet med raske og/eller slanke personer. Wow – spændende. Men, også skræmmende.

Antiinflammatorisk kost

Kost der skaber en fest for de gode bakterier – og afviser de dårlige ved døren er derfor en antiinflammatorisk kost. Forebyggende. Den er altid god. Hvad med kost som behandlende? Det er et emne, jeg vil redegøre for, i et kommende blogindlæg. Men, bare lige for at blive ved det festlige, men også perspektiverne – tænk U-turn, der lige har rullet hen over skærmen. Her kunne godt 70 pct. af alle deltagerne kaste deres diabetesmedicin i skrældespanden. Sygdommen var ‘rullet tilbage’ – og selv forskerne var overraskede.

Den gode fest, hvor der danses og kysses hele natten, med discokugler, balloner og den gode stemning:

  • Grøntsager – jo flere des bedre. Det vil sige minimum 600 gram grove grøntsager per dag. Og 100 – 200 gram bær og frugt.
  • Gode fedtstoffer fra ekstra jomfru olivenolie/koldpressede rapsolie, avokado og nødder
  • Fisk og skaldyr flere gange ugentligt
  • Kun fuldkorn, når vi taler korn, ris og pasta – og gerne i moderate mængder
  • Mere fjerkræ end kød
  • Et par vegetarmåltider per uge – eller mere
  • syrnede mælkeprodukter og ‘ordentlige oste’ – i moderate mængder.

Andre fødevarer med dokumenteret anitinflammatorisk effekt er krydderurter, ingefær, gurkemeje og visse urter.

Dette er første artikel om tarmmikrobiotaen og antiinflammatorisk kost & livsstil – flere blogindlæg er på vej, blandt andet:

En antiinflammatorisk dagskost – hvordan kan de se ud? * Listen med kendte faktorer der afgører sammensætningen * Antiinflammatorisk kost som behandling af nogle af de nævnte sygdomme * Antiinflammatorisk kost og hudproblemer (uren hud, eksem, psoriasis) * Den sunde tyktarm * Gode links til yderligere viden*

Desuden, medio april 2017 tilbyder jeg antiinflammatorisk kostvejledning, som indbefatter; kostplan og opskrifter, den gode strategi, forventninger til resultater, anbefalinger for kosttilskud og eventuelle urtetilskud.

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *