Sprøde dejlige knækbrød – lavet på ‘de trendy chiafrø’ – som er godt pakket med omega-3 fedtsyrer og kostfibre.

De er stjernenemme at lave, smager godt.  Og, er egentlig ret taknemmelige at have med at gøre – forstået på den måde, at de er nemme at lave – og man skal ikke være en Michelen-kok for at få dem helt sprøde og porøse, som et godt knækbrød bør være.

Ingredienser:
1 dl hørfrø
1 dl sesamfrø
1 dl chiafrø
3 dl vand
Salt – og evt. fennikelfrø

Og – sådan gør du:

  • Bland hørfrø, sesamfrø og chiafrø sammen, og dæk dem med vand.
  • Lad frøene trække i 3 timer på køkkenbordet.
  • Smør frøblandingen ud på en bageplade. [fordel evt. på 2 plader, så de sidste 20% af dejen ryger på plade 2] Sørg for, at smøre det helt jævnt og glat – og helt ud til kanten af bagepladen.
  • Drys med salt og evt. fennikelfrø.
  • Bag brødet i ovnen ved 150 grader – varmluft i ca. 1 time og 10 min.
  • Skær umiddelbart de færdige knækbrød ud i den ønskede form. Fx 5 x 5 = 10 g per knækbrød.
    Holder sig fint 10 dage i en dåse med tætsluttende låg

Energi per knækbrød (10 g): 18 kcal, 0,8g protein, 0,2 g kulhydrat og 1,2 g fedt.

 

Chiafrø – produktet

skaermbillede-2015-10-25-kl-14-33-03-592x270

Chiafrø – for kun ganske få år siden, var chiafrøene total eksotiske, rasende dyre – og ukendte for de fleste. I dag – ok, det er jo ikke fordi, de er lige så kendte som rugkerner og hotdogs, men, set i lyset af, at ethvert respektabel supermarked, inklusiv Netto, Fakta og Rema har det på hylderne vidner om, at det både scorer høj på interesse såvel som genkendelighed. Og – ikke mindst; en høj omsætningshastighed. For ellers rører de nævnte discount-supermarkeder dem ikke med en ildtang.

Chiafrø – næringsværdi

Chiafrø er en af de fødevarer, hvor enhver ernæringsekspert tjekker ikke to gange, men 10 gange – plus tjekker et par internationale databaser eller to. FORDI, næringsindholdet er ganske enkelt ‘helt i skoven’. Et produkt pakket med gode proteiner, de allerbedste fedtsyrer i urealistiske mængder – og et kostfiberindhold som enhver tysker drømmer om, men hvor ‘man’ tænker – ‘det kan jo ikke lade sig gøre’ (læs, sådan et produkt har jeg ikke set de sidste 25 år). Det var i alt fald mit T-A-N-K-E-R-Æ-K-K-E-R-Æ-K-K-E da jeg første gang faldt over chia-frøene.

Næringsindhold i 100 gram chia frø: 394 kcal, 19 g protein, 17 g kulhydrat, 21 g fedt og 32 g kostfibre. Det er et højt fedtindhold – men fedtet er hovedsageligt omega-3 fedtsyrer. Fysiologisk er det så godt, skønt, sundt og fint for kroppen.

Chiafrøene er sunde – men i moderater doser. Sundhedsstyrelsen anbefaler maks 15 g chiafrø om dagen (en god spiseske). Ingen grund til alarm i forhold til knækbrødene – du skal jo kværne en halv bradepande dage i træk før du overstiger mængderne. Og det tror jeg ærlig talt ikke, at nogen kan.

Enjoy – de er skønne og passer både til ‘den søde retning såvel som den mere ‘madmæssige’ retning (fx med tapanade eller pålæg ovenpå)

 

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *