‘Superfoods’ er langt fra en beskyttet titel – ensidige en videnskabelig betegnelse. Superfoods er dog et begreb der tog sin begyndelse fra starten af 2000 og vi er nok alle stødt på begrebet. Superfoods må/bør/skal være fødevarer, som indeholder noget ekstraordinært – og ud over det sædvanlige. Enten i form af vitaminer, mineraler,  antioxidanter eller nogle af de gode immunmodulerende fedtsyrer som omega-3.

Kan vi være enige om den definition/forståelse, så er lever en klar kandidat til at være ‘en super-fødevare’ da alt slags lever indeholder vilde mængder af A-vitamin;

A-vitamin: Kyllingelever indeholder 9.373 RE/ (mikrogram: mcg) A-vitamin/100 gram. Det er 11 gange så meget som det anbefalet daglige indtag for en kvinde.

A-vitamin:

  • Spiler en rolle for opretholdelsen af en normal slimhindefunktion, blandet andet i hele fordøjelsessystemet – og indgår derfor som forsvar mod infektioner
  • A-vitamin stimulerer immunforsvaret direkte
  • A-vitamin har en indirekte antiinflammatorisk effekt, da den undertrykker udviklingen af TH17 celler – som hører til de pro-inflammatoriske cytokiner
  • er af afgørende betydning for synet. For lave niveauer af A-vitamin fører til ‘natteblindhed’. Mere korrekt er der tale om forringet nattesyn, men den er stadig ikke god
  • Spiller en rolle for at vedligeholdholde en sund hud. Blandt andet tør hud og akne. Mange faktorer spiller en rolle ved Akne. Og lave niveauer af A-vitamin er hyppigt optrædende hos personer med akne. (Læs om behandling af akne HER)

Så, flot hud, godt nattesyn og et stærk immunforsvar, det kan tilstrækkelige mængder A-vitamin ‘levere’.

Mineralet zink indgår i optagelse af A-vitamin – så her skal man altså også være dækket ind, for at få glæde af (kostens) A-vitamin.

A-vitamin findes i 2 udgaver; som retinol og som beta-caroten. Retinol er den højtpotente udgave, hvor 70 – 90 pct. optages. For beta-caroten optages kun 9 – 22 pct.

Denne forskel tager man højde for, ved at A-vitamin udtrykkes i RE (retinol ækvivalenter, som svarer til den totale A-vitaminvirkning).

1 mcg retinol = 12 mcg beta-caroten.

Retinol findes i animalske produkter,  især i lever. Beta-caroten findes især i gulerødder, hyben og i de stærkt farvede grønne grøntsager og krydderurter, samt peberfrugter.

Skal du have samme mængde A-vitamin fra gulerødder eller spinat som 100 g kyllingelever, kræver det 1200 g gulerødder – eller 2,6 kg spinat.

Har du mod på, at kaste dig ud en omgang kyllingelever (eller anden lever), er der to ting at sige til det;

  1. det skal være økologisk. Leveren er det store afgifter organ, så dyret skal have levet så sundt og medicinfrit som muligt.
  2. Den skal kun have 2 -3 minutter på hver side – og steg endeligt i rigeligt med smør.

Økologisk kyllingelever kan du få hos din økologiske slagter – eller på frost hos Gårdmester

Jeg er selv en novice i lever. Men, en måltidsalat med svampe, ruccola, lækker balsamico, druer og valnødder – og 100 gram stegt og flamberet kyllingelever er helt ok. Det er ligesom oliven, rødvin og feta; det er en smags-tilvænnings-sag.

En anden måde er, at blande det i kødsovsen eller i frikadellerne. Fx i mængder: 1000 g oksekød og 250 g kyllingelever. Så er der ingen der opdager noget 🙂

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *